Art by flittiglone

Siden er under opbygning 


Velkommen

– dejligt at du fandt vej!


Lidt om mig

Jeg hedder Lone Eskildsen og er autodidakt kunstner. Så længe jeg kan huske, har jeg elsket at tegne. Jeg har altid været kreativ af sind og har gennem tiden arbejdet med mange forskellige former for kunst og håndværk. Allermest brænder jeg dog for portrætter. At tegne dyr og mennesker giver mig en særlig ro i sjælen. Mit mål er altid at fange essensen og personligheden i hvert portræt og bringe dem til live i mine tegninger.

Hjemmesiden vil hovedsageligt præsentere kæledyrsportrætter, da det er den genre, jeg arbejder og er mest passioneret med. Derudover skaber jeg også portrætter af mennesker og kendte personer, ligesom jeg maler med akryl og akvarel. I mit billedgalleri vil der derfor være et varieret udvalg af værker, der viser bredden i mit kunstneriske udtryk.

Ønskes et portræt af et kæledyr eller en særlig person, så kontakt mig endelig, og vi kan i fællesskab skabe og finde netop det portræt, der passer til ønsket. 

Med venlig hilsen

Art by flittiglone / Lone Eskildsen

VIGTIGT: Venligst IKKE download eller screenshot mine portrætter , da flere af portrætterne er private. 

Kæledyrs portrætter


Person portrætter

Ønsker man at bestille et portræt, kan dette kun gøres via formularen længere nede på siden her. Man kan godt skrive til mig på de andre sociale platforme, men der henvises til formularen her på min webside. Dette er for, at jeg kan holde styr på rækkefølgen af bestillinger. 

FAQ

1. Ofte stillede spørgsmål

Hvor lang tid tager det at lave et portræt?

Svar: Tiden afhænger af både størrelse og detaljer i motivet. Som tommelfingerregel tager et A4-portræt typisk mellem 2 og 7 dage, mens et A3-portræt som regel kræver 4 til 14 dage fra de første streger til det færdige værk. 

2. Ofte stillede spørgsmål

Sender du? Og er det forsvarligt pakket ind?

Svar: Ja, portrættet bliver naturligvis sendt – og altid pakket ekstra forsvarligt ind. Hvert portræt leveres i en smuk, solid mappe, der både beskytter værket under forsendelsen og præsenterer det elegant, når det pakkes ud. I mappen ligger der en beskrivelse af dit portræt samt gode råd til, hvordan det bevares og vedligeholdes bedst muligt, så det kan nydes i mange år frem. Derudover medfølger mit visitkort, et personligt takkekort, et certifikat på det originale portræt samt en lille gave som en ekstra varm tak for bestillingen.

Forsendelse kan ske med DAO eller GLS for 50kr, som blot lægges oveni portrættets pris.

3. Ofte stillede spørgsmål

Kan man købe sit portræt med ramme?

Svar: Ja, det kan man sagtens. Portrættet kan leveres klar til ophængning i enten sort ramme eller træramme. For A4 er prisen 50,-, og for A3 er prisen 75,-.

Bestil et portræt


 
Sådan bestiller du dit portræt:

1. Udfyld formularen: Start med at udfylde min bestillingsformular herunder. Vælg format og motiv, og vedhæft de(t) billede(t), du ønsker tegnet.

2. Bekræftelse & Depositum: Når jeg har modtaget din bestilling, sender jeg en ordrebekræftelse. For at låse en plads i min kalender, betales 50% af beløbet i depositum.

3. Processen: Jeg går i gang med tegningen og sender dig løbende billeder af processen (eller det endelige resultat), så du kan godkende den.

4. Levering: Når du er 100% tilfreds, betales restbeløbet, og jeg sender tegningen forsvarligt til dig.

💌 Har du spørgsmål inden du bestiller? Du er altid velkommen til at skrive til mig her mail@artbyflittiglone.dk


*Husk at skriv alle ønsker og informationer i formularen



Forsendelse 

  • Hent selv (Gratis – efter aftale)

  • Sendes med tracking til pakkeshop (+ 50 kr.) 0-1 kg

  • Sendes med tracking helt hjem til døren (+ 70 kr.) 0-1 kg

"Bemærk: Alle tegninger sendes i en hård papkuvert, så de er fuldstændig beskyttet mod folder og fugt under transporten."

Adresse


Hesselager
Fyn, Danmark

Email

Send en mail med alle informationer omkring dine ønsker og jeg svarer tilbage hurtigst muligt.

mail@artbyflittiglone.dk

Åbningstider

På mail – træffes i tidsrummet:

Mandag - Fredag: 9.00-14.00